SOFIE & HAO

Bryllup
Avedøre / Vesterbro / Sølyst
København
Jeg mødtes med Sofie og Hao et år forinden deres bryllup. Det er oftest en god idé, da man her kan få mødt hinanden, forventningsafstemt og se, om kemien er dér. Vi tog efterfølgende nogle billeder, det kom der følgende ud af.
Et år senere mødtes vi igen. Denne gang i nogle helt andre rammer – nemlig deres bryllup! Sofie og Hao havde arrangeret en skide hyggelig dag, som var et mix af danske og kinesiske ritualer og traditioner. Derfor startede dagen i Avedøre, hvor Sofie gjorde sig klar, med sin familie. Her skulle Hao komme med sit slæng af venner, for at ‘hente Sofie’. Sofies veninder og familie skulle dog lige se Hao an – var han mon den rette for Sofie?
Efter utallige lege og udfordringer fik Hao endelig sin Sofie!
Bryllupsfesten stod senere på altid smukke Sølyst, i Klampenborg. Her var gæsterne inviteret til vielse i haven og med efterfølgende middag i Sølysts flotte lokaler.
Hvilken dag! Jeg er så glad for, at jeg har lært Jer at kende! Tillykke med det.












































































