AMANDA & TOBIAS

Bryllup
Garnisonkirken / Orangeriet / Aamans Reffen
København

Én af de dage der står klarest for mig i 2021, var Amanda og Tobias’ bryllupsdag d. 3 juli. De havde gjort dagen til deres dag.
Den var intens, original, autentisk og nærværende.
Det var min pissedygtige ven og kollega, Anton Zeuthen, som havde anbefalet mig til Amanda og Tobias. Hold nu kæft hvor er jeg glad for det, Anton! Tak!

Grundet Covid-19 kunne Amanda og Tobias ikke holde én stor samlet fest for alle deres gæster, familie som venner. Hvad gør man så?
Man holder da bare to fester – på én dag. Én for familien og én for vennerne.

Første fest, for familien, blev holdt i Orangeriet ved Kongens Have. Her ankom alle gæsterne med cykeltaxaer som kørte i pendulfart mellem Garnisonkirken og Orangeriet. Fra Orangeriet til Wake Up Hotel, for lige at blive frisket op, også videre til Aamans på Refshaleøen.
Her stod den sidste fest – nemlig for vennerne.

Et brag af en dag! Det er til dato det skøreste, vildeste og absolut fedeste bryllup jeg har været bryllupsfotograf til.
Tak for at byde mig ind i flokken, Amanda og Tobias <3

Testimonial

Vi havde den kæmpe store fornøjelse at have Kristjan med på hele vores bryllupsdag, fra tidlig morgen til dansegulvet var i fuld gang, hvor hans fantastiske evner, varme person og naturlige tilgang var med til at bidrage til vores kærlighedsfest.
Kristjan var med til vores dag blev helt speciel og vi er så taknemmelig for de smukke, personlige øjeblikke han har foreviget for os. Det er de bedst brugte penge i forbindelse med vores bryllup!