F.A.Q.

Q: Mødes vi før brylluppet?
A: Det vigtigste aspekt ved bryllupsfotografering er kemien mellem parret og fotografen! Uden den, vil billederne mangle personlighed og integritet. Derfor vil jeg gerne mødes til en kop kaffe eller hvis dette ikke er muligt, så virtuelt. Det er også okay, hvis I drikker te eller noget tredje.

Q: Hvor er du baseret?
A: Jeg bor i Holbæk, men dækker det meste af Sjælland. Jeg har også taget bryllupsbilleder på Fyn samt Jylland og gør det gerne igen!

Q: Tager du destinations bryllupper?
A: Ja det gør jeg! Udover at være vild med at være bryllupsfotograf, elsker jeg også at rejse!

Q: Hvad koster det at få taget billeder til et bryllup?
A: Mine priser afhænger af ugedagen. Et elopement starter fra 6.000 kr. og et bryllup fra 11.000 kr.

Q: Hvordan gør vi med betalingen? 
A: Betalingen er delt i to. Den første betaling svarer til 33% af prisen. Datoen er ikke booket, før jeg modtager første betaling senest fem dage efter underskrevet kontrakten.
Dog vil jeg give jer besked når jeg får andre henvendelser på den pågældende dato.

Q: Er det dig der kommer til vores bryllup?
A: Ja, det er mig, Kristjan Løk som vil være jeres fotograf.
Jeg kan, alt afhængig af situation, have en assistent/2nd shooter med. Men som regel er det mig som enmandshær der tropper op – men har I ønsker om flere fotografer eller lignende, så må I endelig spørge.

Q: Hvornår får vi billederne og hvor mange vil vi få?
A: Min erfaring siger omkring 40-50 fotos i timen. Så alt efter hvor længe I har booket mig, vil det afspejle det antal billeder jeg leverer. I vil modtage et link til et online galleri på jeres mail, når alle fotografierne er gennemarbejdet. Det gør jeg ved at udvælge de bedste billeder, redigere dem også aflevere dem digitalt til jer. Galleriet I får er password-beskyttet, så det kun er dem med koden der kan logge ind (jer og undertegnet).

Q: Tager du forberedelsesbilleder?
A: Jeg er meget stor fan af forberedelsesbilleder, så det gør jeg absolut!
Når bruden og gommen forbereder sig på den kommende dag, kan man få nogle unikke og personlige billeder. I mine øjne er forberedelsen uundværlig for fotografen.

Q: Hvornår skal der tages portrætter?
A: Det afhænger af jeres plan for dagen. Det vigtigste er at I har og tager jer tid til det, så I kan nyde et øjeblik hvor det kun er jer to. Bryllupsdagen er oftest tæt pakket – med en stram tidsplan, hvorfor det kan være rart at få et lille pusterum.

Som mine billeder viser, er jeg ikke så meget til traditionelle portrætter. For mig handler det om, at afbillede det naturlige og personlige mellem jer.

Q: Tager du billeder af brudevalsen?
A: Selvfølgelig! Det er jo tidspunktet hvor I har det sjovt og er afslappet, hvis I altså har øvet Jer? 

Q: Dresscode?
A: Påklædningen afhænger af vejret. Da jeg er på arbejde, vil jeg en varm sommerdag gerne have mulighed for at møde op i shorts og skjorte. Det bliver selvfølgelig ikke de stribede badeshorts og hawaii-skjorten, men et pænt sæt. Det kan vi snakke nærmere om, når vi mødes til en kop kaffe.

Q: Laver du fotoalbum og print af billeder?
A: Ja, det gør jeg. Jeg tilbyder custom designet albums i høj kvalitet, lavet af professionelle som kun arbejder med dette. Det samme er gældende for print af fotos.

Q: Hvad med den fotografiske stil?
A: Jeg vil beskrive min stil som dokumentarisk. Jeg forsøger altid at fange autentiske, virkelighedsnære og ærlige øjeblikke, som fortæller noget om Jer, gæsterne og dagen!

For mig er det vigtigt, at den fotografiske stil er noget I kan se Jer selv i og finder tiltalende. Dette er nogle fotos, I vil blive ved med at vende tilbage til – så det skal gerne stemme overens med Jeres smag.

Q: Skyder du sort-hvid?
A: Jeg er kæmpe sort-hvid fan! Der er noget tidsløst og oldschool over sort-hvid billeder. Når jeg skyder digitalt giver det mig mulighed for både at arbejde i sort-hvid og farve. Så jeg laver begge dele.

Q: Hvilket udstyr bruger du?
A: Jeg bruger Fuji X-Pro 3 og Fuji X-T3 med en masse prime objektiver. Her skyder jeg i RAW, så jeg får den bedste kvalitet og detaljer, når jeg skal arbejde videre med billederne.

Q: Laver du bryllupsfilm?
A: Jeg arbejder ikke selv med video. Men hvis I ønsker at kombinere billeder og video til jeres bryllup, arbejder jeg sammen med en masse dygtige folk jeg kan henvise til.

Q: Vil du bruge billederne på din hjemmeside og sociale medier?
A: Det håber jeg på! Generelt bruger jeg et lille udpluk fra mine jobs, som vil bruges til mit portfolie og Instagram, hvis ikke vi har aftalt andet.